Hvad ved de danske kommuner om bortskaffelse af ozonødelæggende kølemidler?

Af Kjeld Hansen, BæreDygtighed

Indledning

Siden 1992 har Kølebranchens Miljøordning (KMO) tilbudt myndighederne gratis hjælp i forbindelse med indsamling og bortskaffelse af kølemiddelaffald, der ikke kan løses tilfredsstillende inden for det almindelige affaldssystem. KMO blev oprettet på frivillig basis af kølebranchens aktører efter den danske stats ratificering af Montreal-protokollen i 1992, der forbyder udslip af en række CFC-gasser af hensyn til beskyttelsen af ozonlagene i atmosfæren.

Siden 1992 har branchen brugt omkring 9 millioner kroner på ordningen, som i dag må betragtes som rimelig vellykket og en naturlig del af miljøbeskyttelsesforanstaltningerne i Danmark. I de senere år har det dog vist sig, at de kommunale myndigheder ikke altid er i stand til at løse deres del af opgaverne med korrekt håndtering af de CFC-baserede kølemidler.

Ifølge Miljøbeskyttelsesloven har kommunerne pligt til at sikre, at der anvendes den mindst forurenende teknologi. Ved gentagne påfyldninger af utætte køleanlæg med CFC, HCFC eller HFC er der risiko for udtynding af ozonlaget eller global opvarmning. Ligeledes er det sådan ifølge affaldsbekendtgørelsen, at affaldstransportørerne skal indberette til kommunerne hvad, hvor og hvornår de transporterer farligt affald.

Trods årlige henvendelser fra KMO til miljøenheden i hver enkelt kommune siden 1992 løses problemerne ikke altid optimalt, og det betyder, at der stadig lukkes unødigt store mængder af disse miljøskadelige kemikalier ud i miljøet. Derfor besluttede KMO i efteråret 1999 at gennemføre en særlig informationskampagne. Som led i denne indsats vedtog man gennemføre et rundspørge til kommunerne.

Spørgeskema

I begyndelsen af december 1999 lod Kølebranchens Miljøordning (KMO) foretage et rundspørge til samtlige danske kommuner. Formålet var:

-     at klarlægge, om kommunerne er i stand til at rådgive borgere og virksomheder om korrekt håndtering af miljøskadelige kølemidler (forbudte CFC-gasser), bl.a. som affald;

-     at klarlægge, om kommunerne er vidende om, at kølebranchen driver en miljøordning, der sikrer en korrekt og sikker håndtering af CFC-gasser og andre kølemidler.

Indenfor to uger blev samtlige 275 danske kommuner ringet op af en studerende, som KMO havde ansat til denne opgave. Den studerende præsenterede sig som privatperson med et affaldsproblem, nemlig en kasseret varmepumpe med CFC-indhold.

Det første spørgsmål, der blev stillet til det kommunale omstillingsbord, lød således: "Goddag, jeg hedder NN. Jeg har købt et hus med en gammel varmepumpe, som jeg vil have fjernet. Hvem i kommunen kan hjælpe mig med det?"

Efter omstilling til Teknik & Miljø blev spørgsmålet gentaget og evt. uddybet med en bemærkning om "freon" eller "CFC-gas".

Når der var opnået kontakt med en fagteknisk kompetent medarbejder blev spørgsmålet gentaget. Desuden blev vedkommende også stillet overfor følgende to spørgsmål: "Kan jeg ikke bare lukke det ud?" - underforstået indholdet af kølemiddel - og "Kan KMO-ordningen ikke hjælpe mig?"

Resultater

I hovedparten af kommunerne er man umiddelbart i stand til at foretage en korrekt omstilling til afdelingen for Teknik & Miljø eller tilsvarende.

Det gjaldt for 231 kommuner (84 %) af de adspurgte, at man straks og uden yderligere hjælp kunne foretage en korrekt omstilling. I 39 kommuner (14 %) skulle omstillingen have hjælp i form af stikord som for eksempel "det er noget med miljø" eller "det er noget med affald". Kun i 5 kommuner (1,8 %) anede omstillingen overhovedet ikke, hvad man skulle stille op med henvendelsen.

I Teknisk Afdeling eller Teknik & Miljø var der kun 6 kommuner (2 %), hvor man straks og uden yderligere stikord kunne viderestille den spørgende til den korrekt fagtekniske medarbejder. I 30 kommuner (11 %) var der usikkerhed om, hvem man skulle viderestille samtalen til, og i hele 123 kommuner (45 %) anede man ikke i teknisk afdeling, hvad man skulle gøre. Kun med yderligere hjælp fra spørgeren lykkedes det i en række tilfælde at finde en medarbejder, der havde indsigt i denne problematik.

Når det lykkedes at få kontakt med en fagmedarbejder, ofte ved gentagne opringninger, fik spørgeren til gengæld et korrekt svar på sin forespørgsel i 181 kommuner (66 %). Blandt de forkerte svar (34 %) var der typisk anvisninger som:

"Man skal selv aftappe det og aflevere det på en genbrugsstation".

"Det er dit eget problem, som kommunen ikke kan hjælpe dig med".

"Du skal have fat i en eller anden håndværker, til at aftappe CFC-gas".

I 273 ud af de 275 kommuner var man godt klar over, at man ikke bare kan lukke kasserede kølemidler af CFC-typen ud i atmosfæren. De to undtagelser er en nordsjællandsk kommune, hvor det miljøanvarlige privatfirma svarer, at det ikke er kommunens ansvar, samt en fynsk kommune, hvor den ansvarlige direkte tilråder at tømme anlægget for CFC-gas ved at lukke det ud. Citat:

"Du kan ligså godt bare lukke det ud og afmontere pumpen. Det ville jo være at skyde gråspurve med kanoner at bruge 5000 kroner på en håndværker".

Endelig var der 126 kommuner (46 %), hvor man kendte KMO-ordningen og kunne henvise til et KMO-godkendt firma.

Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med konsulentfirmaet BæreDygtighed, tlf. 56 52 22 70, der også har udarbejdet overstående rapport over resultaterne.

17. januar 2000

Kjeld Hansen
BæreDygtighed